7. Februar 2012

Endnu en veloverstået jobsamtale. Sikke der er bud efter mig. Men som de "kloge" siger: "Det virker det du laver, så
bliv ved med den gode stil" ^-^.

Det er så spændende, men ikke mindst ekstremt bekræftende. Og søger jo kun stillinger jeg også brænder for...så
puha det er spændende lige nu...så mange gode bud på min fremtid...Weheee..

Tja, tør man stikke hovedet ud af busken og indimellem vove pelsen, så giver det nu engang pote.

Livet er fedt, når man tør leve det! *S*

Og så krydser jeg mega meget fingre for det også smitter af på skattefar.....penge tilbage kan man vel altid bruge...
og ku jo være det kunne blive til endnu en tur til mit skønne USA! Det kribler sindsyg meget efter at kommer
afsted igen....

17. Januar 2012

Godt Nytår!

Håber alle er kommet godt ind i det nye år. Det gamle år var for mig en af de hårde. Store og tunge beslutninger blev taget. Der blev sagt
farvel til et helt liv og min lille familie. Det var ikke en nem beslutning, men den havde været længe undervejs...alt prøvet, alt forsøgt...men det
går ikke altid som man håber.

Nu træder jeg så for første gang i mange år ind i et nyt år i eget hjem. En mærkelig fornemmelse.

Glæder mig dog over stadig at måtte se mine "børn" (misserne"), men savner utænkeligt meget mine skønne heste.

Hvad fremtiden bringer er uvis. Jeg vil altid håbe på at finde vejen til USA, men indtil da
vil jeg igen bevæge mig ud i jagten på job og hverdag her i lille DK.

Fortiden er ikke helt sluppet endnu og det er stadig mere kompliceret end afklaret....

HÅBER PÅ 2012 BLIVER ÅRET LYKKEN SMILER TIL ALLE JEG HAR KÆR

15. December 2011

Tja, december er over halvvejs og kun lidt over en uge til juleaften. Står med mulig kontrakt fra Siemens og endnu en samtale hos SydEnergi i Esbjerg på mandag. *SUK*
Hvorfor skal det være så øv bøv med de valg? Super glad for min arbejdsplads, men den er så pokkers langt væk og føler jo egentlig ikke jeg magter at køre den lange tur
hver dag mere....men nyt job igen igen og endnu engang stå med "nul garanti" for at det så også holder.... ak....det er lige til at lukke op og s... i. :o(

Det er som om jeg bare skal have noget der ødelægger chancen for en langsigtet planlægning af livet hele tiden. Føler mig "cursed". Som om jeg bare ikke må
have lov til at opbygge en hverdag og rutine med hobbier/interesser. For jeg når kun lige at have job og penge....så forsvinder det hele igen og det er som om
den eneste konstante er manglen på penge og kampen for bare at have råd til en lille smule selvforkælelse indimellem. SKOD!

Er bare lidt træt af det....i en alder af 35.... for pokker da også..... bliver det virkelig bare ikke bedrer nogensinde?!

Glad for de skulderklap det trods alt giver..... men uden resultater er det jo i sidste ende heller ikke meget værd.....

*********************************************

GLÆDELIG JUL & GODT NYTÅR

Så går jeg ind i de sidste 4 uger hos Siemens i Tinglev. Lidt over et helt år har jeg nu pendlet frem/tilbage. En lang og hård omgang. Trods jeg ikke endte med fast job hos Siemens, hvilket jeg er meget ked af, så
glæder jeg mig dog enormt meget til ikke mere at skulle køre så langt hver dag. Det gør ondt både psykisk og fysisk. At de sidste uger ser ud til at blive med farligt kørevejr/-forhold gør kun den sidste tid
endnu mere ulidelig tung og skræmmende. Det giver mig ondt i maven og dårlige nætter.... aldrig mere!!!

At være komme ud for mig selv har også været en hård rejse og er det stadig. Det er stadig en utrolig opslidende tid. Psykisk frem og tilbage... ja/nej/måske.... prøver at holde fast i mig selv, men
føler indimellem jeg glider ud i tomrummet igen, hvor alt flyder sammen og intet virker rigtigt. Nogle gange spørger jeg mig, hvad der dog er galt med mig, siden jeg aldrig lader til at have et psykisk ståsted.
 

Jeg savner så meget af det mistede. Det gør ondt. "Kærlighed overvinder alt" - ja... men ikke uden respekt og ærlighed! Det er svært at komme sig ovenpå så mange år med lavt
psykisk selvværd og den altid tilstedeværende mangel på at føle sig "hjemme". Kæmper stadig. Men har det trods omstændighederne godt. Mit lille hjem lader meget tilovers at ønske... men det er
mit lille "slot". Her er der kun mig, der kan stresse, råbe, dovne og alt det andet.... ingen at skulle forsvare sig overfor.. SKØNT! *S*

Jeg er målrettet og én ting er jeg sikker på: fra nu af er det "my way". Så håber jeg lykkens og kærlighedens gudinde snart vil smile til mig.... For mon ikke også JEG har fortjent lidt
af begge dele? ^-^

Håber det bedste for alle. Er ked af at såre dem jeg har kær....men ber så inderligt om forståelse og støtte.... for uanset hvor flagrende, usikker, frem/tilbage og rebelsk jeg er,
så er jeg jo blot "lille Tina/Angelina" med følelser og drømmen om at blive accepteret, elsket for den jeg er og at finde lykken.

KRAM

11.Nov.

In memory and honour of those brave men and women. They did not only serve their country SO well, but ALL OF US!

Thank you!

26. September

MIN TUR TIL ROM 23.sept - 27.sept 2011:

8 september
SÅ er begge heste solgt. Evert bliver hentet i morgen og har intet hørt fra Romeo og hans nye ejer. Så går ud fra
han har det godt.... Nyder stadig mine egne (få og små) dejlige kvm. Glæder mig til en snarlig tur til Rom, men glæden
er lidt blakket af allerede at have fået et glimt af at min ansættelse formentlig ikke bliver forlænget... ikke nok arbejde...  :(

HAPPY 4th JULY !!! (USA)

ja, så har jeg boet for mig selv lidt over en uge nu. Det værste "ræs" har lagt sig og det kan pludselig mærkes hvor meget tilvænning det kræver efter så mange år at skulle finde ud af sig selv. Det er en ret voldsom oplevelse. Ikke mindst fordi jeg har måtte forlade det skønneste hjem. En barndomsdrøm. Drømmen om det skønne hesteliv og den store kærlighed. Alt hvad jeg i så længe har kæmpet for at skulle blive det jeg håbede det ville være... at skulle indse så mange og så store "nederlag" på én gang slår hårdt.

Og her sidder jeg så.... ikke engang en lille missekat at trøste mig med.... venner kan give så meget.... men så ubeskrivelig stor er smerten ikke at have mine små misser hos mig... verden kan være så uretfærdig! Det bliver ikke en dans på roser at skulle vænne sig til det nye liv.

Selvom det var mit initiativ.... så var det langt fra det jeg ønskede allermest.....

Håber fremtiden bringer gode ting og nye drømme...